1. Møde: De globale vådområders rolle i klimaregnskabet
Vi har hermed fornøjelsen at kunne invitere til sæsonens første møde d. 7. oktober med titlen: Verdens vådområders rolle i det globale klimaregnskab.
Vådområder fungerer som vigtige kulstoflagre, da de over tid optager kuldioxid fra atmosfæren. Samtidig medfører de våde forhold dog også udledninger af metan og lattergas, hvilket gør det afgørende at forstå vådområdernes samlede drivhusgasbalance for at kunne vurdere deres klimapåvirkning. Indsigten i samspillet mellem hydrologi og biogeokemi er derfor essentiel for en effektiv forvaltning af vådområder.
Oplægget vil belyse de usikkerheder, der knytter sig til de nuværende metoder til at estimere drivhusgasbudgetter, og vise, hvordan en kombination af modellering, satellitbaseret remote sensing og feltforsøg i vådområder kan bidrage til udviklingen af mere effektive strategier til at afbøde klimaændringer.
Oplægsholderne:
Guy Schurgers, lektor og leder af forskningscenteret ’Global Wetland Center’ v. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet (KU)
Gyula Mate Kovacs, postdoc, KU
Frederikke Krogh Corydon, ph.d., KU
Hans Frederik Engvej Hansen, ph.d., KU
Arrangementet er åbent, og det er gratis at deltage.
Efter foredraget inviterer vi til en reception i 'Geobar'.
Tryk her for at se plakaten til mødet.
Titel: Verdens vådområders rolle i det globale klimaregnskab
Dato: 7. oktober 2025
Tidspunkt: 17:15-19:30
Sted: Geocenteret, Øster Voldgade 10, 1350 København K - Auditorium B