2. Møde: Geografiens største forskningsbidrag til at forstå vores klode

Vi har hermed fornøjelsen at kunne invitere til sæsonens 2. møde d. 17. november 2026 med titlen: Geografiens største forskningsbidrag til at forstå vores klode

Geografisk forskning har gennem tiden bidraget til at skabe en større forståelse for sammenhængen mellem mennesker og natur. På Københavns Universitet forskes både i menneskers samspil med omgivelserne og de naturlige processer, der former vores landskaber.

Forskningen spænder blandt andet over globaliseringens indflydelse på byudvikling, landbrug, arbejdsmarked, migration og fattigdom samt naturlige processer i landskabet, kystdannelse, jordbund og atmosfære. Tilsammen bidrager forskningen til vores forståelse af, hvordan vores klode fungerer, og hvordan den forandrer sig.

Denne aften præsenteres nogle af geografiens største forskningsbidrag til forståelsen af vores klode med oplæg fra forskere fra Københavns Universitet, Sektion for geografi.

Program

17:15-17:25: Velkomst og introduktioner v. Ole Mertz

17:25-17:35: Lokalt fundament, globalt gear - geografi og skalering af processer v. Andreas Westergaard-Nielsen og Guy Schurgers

17:35-17:45: Hvor land møder hav: Geografiske fremskridt i forståelsen af vadehavskystens forandringer v. Mikkel Fruergaard

17.45-17:55: Arealanvendelse og fødevarer v. Laura Vang Rasmussen

17:55-18:05: Dette århundredes globale grænseland: land-by relationer under forandring i Afrika og Asien v.  Jytte Agergaard

18.05-18.15: Fællesskabsskabende byrum og hverdagsdemokrati v. Christine Benna Skytt-Larsen

18:15-18:45: Spørgsmål og diskussion

18:45-19:30: Reception i Geobar

Arrangementet er åbent, og det er gratis at deltage. 


Titel: Geografiens største forskningsbidrag til at forstå vores klode
Dato: Tirsdag den 17. november 2026
Tidspunkt: 17.15-19.30
Sted: Geocenteret, Øster Voldgade 10, 1350 København K