Julemødet 2022: Ud af kaos: De store folkevandringer

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab inviterer til det traditionsrige julemøde tirsdag d. 13. december kl. 17:00-20:00 i Festsalen på Geocenteret.

Julemødet bliver afholdt i samarbejde med Moesgaard Museum under titlen: Ud af Kaos: De store folkevandringer.

Efter foredragene inviterer vi til en reception, hvor vi byder på et glas vin og lette snacks.

Da der vil være deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen skal alle være på plads i Festsalen senest kl. 16:45. Tilmelding til arrangementet er påkrævet via NemTilmeld, klik her for at tilmelde dig!


Titel: Ud af Kaos: De store folkevandringer
Dato: 13. december 2022
Tidspunkt: 17:00-20:00 (alle skal være på plads senest 16:45)
Sted: Festsalen, Øster Voldgade 10, 1350 København K

Julemødet er tænkt som en forlængelse af Moesgaards nye særudstilling ’Ud af Kaos’, men hvor vi udvider horisonten og bringer fokus op i tiden på de store folkevandringer.

Vi er på den baggrund stolte over at kunne præsentere følgende program med seks små oplæg:
(se poster for arrangementet her)

  1. Kasper H. Andersen, ph.d., Historiker, Moesgaard Museum

Titel: Folkevandringstidens hvem, hvad og hvornår. Ud af Kaos…

Perioden imellem Romerrigets kollaps og Middelalderen kendes som folkevandringstiden. Men hvad kendetegner denne kaotiske tid, og hvilken betydning havde den, for det Europa vi kender i dag?    

  1. Rasmus Birch Iversen, Moesgaard Museum

Titel: Kaos og transformation – Folkevandringstiden mellem gotere og hunnere

Goterne og hunnerne var hovedaktører i det kaos, der sidst i 400-årene førte til Det Vestromerske Riges kollaps. Hver havde deres forskellige strategier og ambitioner. Goternes havde dybe rødder i århundreders sameksistens med romerne. Hunnernes var præget af en langt mere kynisk opportunisme. De to strategier havde stor betydning for varigheden af deres succes og for spørgsmålet om kollaps eller transformation.

  1. Mads Ravn, ph.d., leder af Forsknings- & Samlingsafdelingen, Vejle Museerne

Titel: Vindelevskatten – guldet der reddede os fra Ragnarok? 

Hvorfor nedlægges der i det 5. og 6. århundrede e.Kr. store mængder guld i den danske muld? Var det fordi Romerriget i vest kollapsede, og stammerne fra nord og øst, i dette kaos, hentede mere guld i Romerriget, enten som lejesoldater, ved plyndringer og beskyttelsespenge, eller ved handel? Og nedlagde man det, fordi man ofrede alt hvad man havde for at ændre på en samtidig klimaforværring? Gennem Vindelevskattens detaljer får vi en gradvis udfoldning af dette mysterium og germanernes mentale univers.    

  1. Christian Ammitzbøll Thomsen, lektor ved Saxo Instituttet, Københavns Universitet

Titel: En stille folkevandring – antikkens grækere og deres slaver

De store folkevandringer ændrede den antikke verden med et brag. Men vandringen af mennesker fra periferi til centrum i den antikke verden var ikke ny. Gennem århundreder havde først grækere og siden romere importeret mennesker fra fjerne egne til tvangsarbejde i marken og i hjemmene. Denne ’stille folkevandring’ er ofte overset, men tilbyder os et vigtigt perspektiv på både antikkens samfund og en anledning til at diskutere, hvornår en folkevandring bliver en folkevandring.

  1. Tina Langholm Larsen, adjunkt ved Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet

Titel: Mod ”Folkestævnets Land”: Dansk udvandring til USA i fortid og nutid

I løbet af de seneste 150 år har hundredtusinder af danskere forladt Danmark, ofte med intentionen om at gøre USA til deres nye hjemland. Dette oplæg undersøger den danske migration dels fra et emigrationsperspektiv, der kaster lys over årsagerne til de danske udvandringsstrømme, dels fra immigrationsperspektiv, der giver indblik i danskernes etablering i det nye hjemland.

  1. Nauja Kleist, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Titel: Håbefulde vandringer? Vestafrikansk migration og drømmen om et værdigt liv

Vestafrika har en lang tradition for migration, til nabolande, til Europa og resten af verden med. Men sikker migration er et ulige fordelt gode, og nogle ender i overfyldte gummibåde over Middelhavet. Er det håbefulde vandringer eller et udtryk for desperation?