Julemødet: Trap Danmark

Det er med stor glæde endnu en gang at kunne invitere til det traditionsrige julemøde i Geografisk Selskab.

Titel:  Kongeriget Danmark beskrevet i seks udgaver af Trap Danmark fra 1856-2023
Dato: 12. december 2023
Tidspunkt: 17:00-20:00 (alle skal være på plads senest 16:45)
Sted: Festsalen, Geocenteret, Øster Voldgade 10, 1350 København K

Julemødet er i år blevet til i samarbejde med Trap Danmark. Arrangementet vil byde på syv korte oplæg med nedslag i det store værk – og en historisk indføring om Traps historie fra de første udgivelser i 1860 og frem til i dag.

Efter foredragene inviterer vi til en reception, hvor vi byder på et glas vin og lette snacks.

Da der vil være deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen skal alle være på plads i Festsalen senest kl. 16:45.

Pris: Arrangementet er gratis for Selskabets medlemmer + 1 ledsager. Pris for ikke-medlemmer: 150,- kr. som kan betales i døren med MobilePay.

  1. Ved nylig indmelding i Selskabet kan der forevises et skærmbillede af udfyldt indmeldingsblanket i døren, som vil give gratis adgang + 1 ledsager.

Tilmelding: Det er påkrævet alle deltagere, uanset medlemstatus, at tilmelde sig via vores hjemmeside, hvor du også kan læse mere om programmet - eller direkte via NemTilmeld ved at følge dette link: https://kdgs.nemtilmeld.dk/13/

Der er et begrænset antal pladser, og tilmeldingen fungerer efter først til mølle-princippet.

Program: Se også poster her.

  1. Trap Danmark i seks udgaver fra 1856 til 2023 ved chefredaktør for Trap Danmark, professor, dr.agro., dr. h.c. Niels Elers Koch og bestyrelsesformand for Foreningen lex.dk.
  2. Trap Danmark set med en arkæologs øjne ved museumsinspektør, arkæolog Jeanette Varberg, Nationalmuseet.
  3. Historien beskrevet i Trap Danmark ved redaktionssekretær, fagredaktør for historie og kultur samt tekstredaktør ved Trap Danmark, ph.d. Merete Harding.
  4. Danmarks Kirker i Trap Danmark ved forskningschef og ansvarshavende redaktør for Danmarks Kirker Michael Andersen, Nationalmuseet.
  5. Samfund og erhverv beskrevet i Trap Danmark ved fagredaktør for samfund og erhverv Jacob Mollerup, Trap Danmark og Foreningen lex.dk.
  6. Trap Færøerne ved tidl. rektor for Færøernes Universitet, professor, dr.phil., fil.dr. Jóan Pauli Joensen.
  7. Trap Grønland ved chef for Grønlands repræsentation i København, ph.d. Jens Heinrich.