Området har således udviklet sig til at være en exceptionel case, hvorbeboerne har formået at modsætte sig de by udviklingstendenser, der præger mange vestlige byer, hvor privatisering, regulering og normalisering har indskrænket adgangen til det offentlige rum og begrænset mangfoldigheden i bylivet. Denne udvikling har også gjort sig gældende i Granada–særligt siden1990’erne, hvor en stor del af befolkningen er fordrevet fra byens centrum, mensturistforlystelser har indtaget byens maleriske kvarterer. Disse problemstillinger er blevet undersøgt ud fra følgendeproblemformulering:
Hvilken rolle har San Miguel-bakkens særegenhed og grotte beboernes forståelse af stedet spillet for deres forsvar for at i bo i grotterne?
Ved at trække på litteratur om henholdsvis brugs-og ejendomsret og steds forståelse og stedsidentitet undersøger specialet de specifikke forhold på SanMiguel-bakken, herunder hvordan grottebeboernes stedsforståelse har bidraget til at styrke deres modstand mod kommunens planer om forandringer. Specialetidentificerer fem forhold ved bakkens særegenhed og beboernes forståelse af stedet, som har haft afgørende betydning for dette forsvar:
1) at de opfatter stedet som et muligt sted at bo
2) at de fysiske rammer fordrer en bestemt livsstil
3) at bakken udgør et mangfoldigt og eksemplarisk fællesskab
4) at det er et konfliktfyldt erindringssted
5) at de har en forståelse af stedet som fællesejendom
