Mads Dømgaard

Dette PhD-projekt undersøger og understreger vigtigheden af langsigtede data og observationer af kryosfæren og hvordan dens forandring herved bedre kan forudses og forstås.

I løbet af de sidste årtier har kryosfæren undergået massive forandringer, herunder et accelererende massetab fra gletsjere og iskapper, primært drevet af klimaforandringer fra menneskabte udledninger af drivhusgasser. Lange tidsserier er afgørende for at detektere, forstå og forudsige fremtidige ændringer i kryosfæren, men i mange områder er sådanne tidsserier fortsat relativt begrænsede. Hensigten med denne Ph.D-afhandling er derfor at udvide vores viden om gletsjerforandringer og -fænomener i Grønland og Antarktis ved at udvide eksisterende observationsdata gennem udforskning af historiske luftfotoarkiver og moderne satellit data. Studie I, II, og III anvender historiske luftfotos til at rekonstruere gletsjerændringer og studere dynamikker i Grønland og Antarktis, hvorimod Studie IV og V undersøger pludselige dræninger fra gletsjersøer (GLOFs) i Grønland ved brug af drone- og satellitbaserede metoder. 

Studie I præsenterer de tidligste gletsjerrekonstruktioner i Antarktis, og påviser 85 års stabilitet og vækst i Østantarktis. Disse langsigtede ændringer i ishøjder er i overensstemmelse med udviklingen i snefald i samme periode. Studie II rekonstruerer kollapset af Wordie Ice Shelf på den Antarktiske halvø siden 1966 og viser at dette var drevet af øget afsmeltning fra stigende havtemperaturer. Kollapset medførte et markant dynamisk respons fra de tilstødende gletsjere med en tredobling af flydehastigheder og en tilbagetrækning af grounding line på op til 13 km. Responstiden for den enkelte gletsjer varierer dog meget grundet forskelle i tabet af ishyldens afstivning. Studie III dokumenterer hvordan tilbagetrækningen af Midgaard Gletsjeren i Østgrønland i 1930erne har medført flere ændringer i flyderetningerne for de omkringliggende gletsjere, og fortsat driver gletsjerforandringer.  

Studie IV præsenterer en af de længste og mest omfattende tidsserier af GLOFs i Grønland, og påviser store årlige fluktuationer i dræningsvolumen og -tidspunkt, varierende dræningsmekanismer samt en ny dræningsrute i 2021. Afslutningsvis dokumenterer Studie V den første kortlægning af GLOFs for hele Grønland, der fremhæver en 1200% stigning i antallet af drænende søer sammenlignet med eksisterende data, samt en markant variation i det årlige antal af GLOFs. 

Samlet set fremhæver denne Ph.D-afhandling, hvordan en forøgelse af observationsdata forbedrer vores viden om igangværende processer og mekanismer, og understreger vigtigheden af at forstå langsigtede ændringer, når man studerer nuværende dynamikker. Desuden er udvidede tidsserier afgørende for at forudsige fremtidige ændringer, hvad enten det er at opdage tidlige tegn på kollaps af ishylder og relaterede gletsjerreaktioner, eller at forudsige potentielle farer fra GLOFs.