Hvilken rolle spiller supermarkeder og fødevarestandarder i moderne grøntsags værdikæder, og hvordan er arbejdsvilkårene blandt migrantarbejdstagere i produktionen?

Værdikædeanalyser er nyttige til at undersøge globaliseringen af moderne fødevareproduktion, herunder supermarkeders indkøbsstrategier. Værktøjet er imidlertid blevet kritiseret for at være for virksomhedscentreret, og for at mangle fokus på arbejdsstyrken i produktionen. Med afsæt i denne kritik undersøger mit speciale supermarkeders rolle i moderne drivhusproduktion af grøntsager, med særligt fokus på arbejdstagere. På baggrund af 75 kvalitative og kvantitative interviews udført i en større drivhusklynge i Almería, Spanien, viser analysen hvordan værdikæden er inddelt i traditionelle og supermarkeds-drevne filamenter (sub-kæder). Inddelingen skyldes den høje kapacitet blandt leverandører til supermarkeder, samt brugen af et varieret sæt af fødevarestandarder og kvalitetskrav. Analysen viser en skæv værdifordeling, og hvordan profitmæssige stordriftsfordele primært høstes af supermarkeder og større leverandører og producenter. Resultaterne viser endvidere hvordan producenter i supermarkeds-drevne filamenter gør brug af migrantarbejdskraft i drivhusproduktionen, samt i de pakhuse hvor grøntsager emballeres og mærkes. Ved at analysere arbejdernes kontraktslige forhold, arbejdstid og lønniveau, viser jeg hvordan arbejdsvilkårene ofte karakteriseres ved prekære og uformelle ansættelser, og med et lønniveau under mindstelønnen. Analysen viser endvidere hvordan vilkårene afhænger af arbejdets formalitet og regelmæssighed. Jeg argumenterer for, at forbedringer af deres ansættelses- og arbejdsvilkår begrænses af manglen på juridiske opholds- og arbejdstilladelser samt et ureguleret priskapløb mod bunden i moderne grøntsagsproduktion. Resultaterne bidrager til den voksende litteratur, der tilbageviser ’trickle-down’ virkninger på arbejdsvilkår i fødevareproduktion. For at sikre en sammenhængende, sikker og formaliseret beskæftigelse er det nødvendigt med passende regulering og offentlige og private initiativer. Den stigende mobilitet og migration blandt arbejdsstyrken i globale værdikæder sætter endvidere spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi kan forstå arbejde uden at tage højde for de geografiske kompleksiteter (tidslige og rumlige dynamikker), der karakteriserer arbejde såvel som arbejdstager.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

English:

GVC analysis has enhanced our understanding of economic globalisation, providing tools to examine the procurement of supermarkets in agrifood value chains. The framework has however been criticised for being firm-centric, and lacking emphasis on labour. Through the lenses of governance and social upgrading, this thesis explores what shapes the working conditions of migrant labourers involved in vegetable production for supermarket-driven value chains. Drawing on qualitative and quantitative interviews conducted in Almería, Spain, the analysis shows how processes of filamentation have modular and relational outcomes on governance and procurement. This is due to the high capability among turn-key suppliers, and the use of a diverse set of standards in the transmission of quality requirements. The results further show how supermarket-driven filaments make use of migrant labour working in greenhouses and in packaging and labelling. By analysing their measurable standards, including working hours and wage levels, I show how labourers may face different working conditions depending on the formality and regularity of their labour. Working conditions are often characterised by precarious employment, uncertainty and payments below the minimum wage. I argue that improvements in their employment and working conditions are limited by the lack of legal documents and work permits, as well as an unregulated race to the bottom in contemporary vegetable production. The findings of this thesis contribute to the growing literature disproving trickle-down effects on working conditions. Providing consistent, secure and formalised employment requires adequate regulation, and public and private initiatives. The thesis ends by discussing the applicability of the social upgrading framework. In doing so, it puts forward a research agenda for comprehending the complexities of labour in modern agrifood GVCs.