13. oktober 2020

Efterårets foredrag bliver uden fysisk fremmøde

COVID-19

Ledelsen i Geografisk Selskab har besluttet, at vores foredrag i oktober og november bliver uden fysisk fremmøde.

Denne beslutning er baseret på de gældende COVID-19 restriktioner i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Desuden er auditoriet på Københavns Universitet, som vi låner til vores arrangementer, ikke til rådighed resten af året, efter beslutning fra rektoratet på Københavns Universitet.       
 
Det betyder, at vi desværre ikke kan åbne dørene for fysisk fremmøde ved foredraget d. 20. oktober og d. 17. november 2020. Den efterfølgende reception er af gode grunde også aflyst.

Foredragene fastholdes via zoom

Den gode nyhed er, at vi fastholder foredragene som online arrangementer via mediet ’zoom’. Her vil man kunne tilkoble sig foredraget, og der vil også være mulighed for at stille spørgsmål. Fremadrettet har vi tænkt os at fortsætte dette koncept, også for at imødekomme den store efterspørgsel for online-deltagelse hos vores medlemmer bosat uden for Københavnsområdet. Forhåbentligt kan vi med tiden kombinere det med fysisk deltagelse i auditoriet som vanligt.
 
Vi håber på forståelse for denne beslutning, og velvilje ved afprøvning af dette koncept.
 
Følg med her på vores hjemmeside hvor alle informationer vil fremgå.
 
Link til foredraget d. 20. oktober finder du her: https://ucph-ku.zoom.us/j/65757980128