4. november 2020

Vi nærmer os fristen for indstilling til Geografiens Talentpris

GEOGRAFIENS TALENTPRIS

Nu er der blot en måned til fristen for indstilling til Geografiens Talentpris, og vi opfordrer alle studerende og vejledere til at indstille deres speciale- eller ph.d.-projekter.

Prisen tildeles talentfulde geografer, der i det forgangne kalenderår – 1. dec. 2019 – 30. nov. 2020 - har mod­taget deres kandidat- eller ph.d.-grad i geografi. Prisen uddeles til to nyudklækkede kandidater og to personer med nylig ph.d.-grad, og ledsages af en pengepræmie på hhv. 5.000 kr. og 10.000 kr.

Ved indstilling til prisen bedes indsendes

  • Et kort abstract på dansk  
  • Resultat og dato for forsvar
  • Et relevant foto for projektet

Indstillingen indsendes senest d. 1. december 2020 til: rdgs@ign.ku.dk.

Prismodtagere forpligter sig til at give et foredrag til prisoverrækkelsen á ca. 15 minut­ters varighed, samt at skrive en kort artikel med henblik på publikation. Læs mere om dette i talentprisens fundats ved at trykke her.

Prisoverrækkelsen foregår tirsdag d. 2. februar 2021, klokken 17:00, og afholdes i Auditorium B, Øster Voldgade 10, 1350 København K. Se poster for talentprisen ved at trykke her.