Indkaldelse til generalforsamling
Det Kongelige Danske Geografiske Selskab indkalder til ordinær generalforsamling.
Tid: Tirsdag d. 11. juni, 2024, kl. 15:00-17:00.
Sted: Geocenteret, Øster Voldgade 10, 1350 København K, ’Rød Stue’.
Generalforsamlingen efterfølges af VIP oplæg v. Anne Skovbro, adm. direktør for By & Havn.
Generalforsamlingen er Selskabets højeste myndighed. Forslag til behandling på generalforsamlingen kan blive indsendt af medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingen.
På generalforsamlingen afgiver bestyrelsen beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne år, meddeler planen for den kommende sæson og forelægger det reviderede regnskab samt budgettet for det kommende år til godkendelse. Der foretages på generalforsamlingen også valg til rådet for et tidsrum af 3 år. Hvert år afgår en tredjedel af rådet efter tur.
Der vil blive serveret kaffe og kage til generalforsamlingen, og vi håber på at kunne byde mange af vores medlemmer velkommen denne dag.