11. september 2020
Nyt årsprogram for sæson 2020-2021
NY SÆSON
Vi offentliggør her årsprogrammet for den forestående sæson 2020-2021.
Det er med stor glæde at kunne offentliggøre årsprogrammet for den forestående sæson 2020-2021. Årsprogrammet består af seks foredrag, der hver i sær sætter fokus på aktuelle geografiske emner. I sin helhed søger årsprogrammet bredt ud i både kultur- og naturgeografien, og sætter fokus på emner som kortlægningen af Danmark, Arktis og havis samt socioøkonomisk ulighed i fremtidens by. Desuden skal vi som vanligt på virksomhedsbesøg, og til det traditionsrige julemøde i samarbejde med Nationalmuseet. Og som nyt uddeles den nyligt stiftede talentpris for geografer med oplæg fra prismodtagerne.
Se hele programmet ved at trykke her.
Vi glæder os til at se dig i sæson 20/21.